Evaluering

Vi arbejder med afsæt i Realistisk Evaluering

Evaluering

Sådan arbejder vi med evaluering

I Practicum arbejder vi med afsæt i den såkaldte virkningsevaluering.

Virkningsevalueringen er en effektmåling, som – fx i en projektsammenhæng – undersøger og dokumenterer, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder.

Målet er ikke alene at undersøge, om en given indsats faktisk er implementeret efter planen, men også at undersøge hvordan, hvorfor og for hvem indsatsen virker (eller ikke-virker!).

Vi kobler dette afsæt med et særligt fokus på de ”mekanismer”, som i situationen udløser den dokumenterede effekt.

Ved opstart af en evalueringsopgave foreslår vi som udgangspunkt, at der udarbejdes en logistisk model i form af en programteori, der skitserer sammenhængen i det evaluerede projekt; med en skelnen mellem mål, aktiviteter og det forventede output på kort og det mere langsigtede outcome af projektet

Programteorien udgør en form for ”drejebog” for evalueringen. Programteorien bruges til at vurdere, i hvilken grad projektet har levet op til de oprindelige mål og forventninger. Og med afsæt i programteorien kortlægger evalueringen, om den grundlæggende sammenhængforståelse i projektet står distancen og vil kunne anvendes også i andre sammenhænge. Altså et oplæg til læring og transfer.

Og så lidt mere om vores teoretiske afsæt for evalueringer

Vi lægger i Practicum vægt på, at evalueringer har et lærende perspektiv. En gennemført evaluering skal ikke alene dokumentere en opnået effekt, men også pege på fremadrettede handlemuligheder. Derfor arbejder vi i vores evalueringspraksis både med et formativt og et summativt sigte.

Teoretisk arbejder vi med afsæt i det, der er kendt som den amerikanske pragmatisme, og her særlig med John Deweys forståelse af begrebet. Det pragmatiske afsæt indebærer, at forholdet mellem viden og praktik forstås på en særlig måde, hvor målet med at tilegne sig viden er at kunne interagere med verden på en ny og stadig mere kvalificeret måde. Målet med viden er således at opnå en stadig større kompetence til at forandre praksis.

Det pragmatiske afsæt indebærer videre, at handling rykker i centrum og bliver det centrale. Og her særlig de eksperimenterende og innovative handlinger, som ofte er dynamoen i forskellige former for udviklingsprojekter og processer, men som også er indlejret i hverdagens små handlinger.

Endelig betyder det pragmatiske afsæt en stædig fremtidsorientering og tro på stadig udvikling og forandringer; det som er betegnet socialt håb. Teori og viden bliver på denne måde ikke et mål i sig selv, men derimod et instrument til at forbedre praksis; ofte i en organisatorisk kontekst.

Inden for den pragmatiske tradition arbejder vi yderligere med afsæt i den symbolske interaktionisme, som er særlig kendt for det såkaldte Thomas- teoremet, der siger, at det, der er virkelig for én, bliver virkelig i dets konsekvenser.

Den symbolske interaktionisme bygger i vores tilgang – som primært er inspireret af Herbert Blumer – på 4 grundlæggende principper: (1) Al interaktion er social; (2) Interaktion sker via symboler; (3) Aktiviteter og ikke identitet er bærende og (4) Interaktioner sker i nuet.

Vi anvender både kvalitative og kvantitative metoder

Vi har erfaring med brugen af såvel kvantitative som kvalitative metoder ved gennemførelsen af evalueringer. Ofte i en kombination, hvor fx opfølgende interviews anvendes i forhold til at kvalificere og uddybe dataspor, som er fremkommet via spørgeskemaundersøgelser.

Sådan arbejder vi med evaluering

I Practicum arbejder vi med afsæt i den såkaldte virkningsevaluering.

Virkningsevalueringen er en effektmåling, som – fx i en projektsammenhæng – undersøger og dokumenterer, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder.

Målet er ikke alene at undersøge, om en given indsats faktisk er implementeret efter planen, men også at undersøge hvordan, hvorfor og for hvem indsatsen virker (eller ikke-virker!).

Vi kobler dette afsæt med et særligt fokus på de ”mekanismer”, som i situationen udløser den dokumenterede effekt.

Ved opstart af en evalueringsopgave foreslår vi som udgangspunkt, at der udarbejdes en logistisk model i form af en programteori, der skitserer sammenhængen i det evaluerede projekt; med en skelnen mellem mål, aktiviteter og det forventede output på kort og det mere langsigtede outcome af projektet

Programteorien udgør en form for ”drejebog” for evalueringen. Programteorien bruges til at vurdere, i hvilken grad projektet har levet op til de oprindelige mål og forventninger. Og med afsæt i programteorien kortlægger evalueringen, om den grundlæggende sammenhængforståelse i projektet står distancen og vil kunne anvendes også i andre sammenhænge. Altså et oplæg til læring og transfer.

Og så lidt mere om vores teoretiske afsæt for evalueringer

Vi lægger i Practicum vægt på, at evalueringer har et lærende perspektiv. En gennemført evaluering skal ikke alene dokumentere en opnået effekt, men også pege på fremadrettede handlemuligheder. Derfor arbejder vi i vores evalueringspraksis både med et formativt og et summativt sigte.

Teoretisk arbejder vi med afsæt i det, der er kendt som den amerikanske pragmatisme, og her særlig med John Deweys forståelse af begrebet. Det pragmatiske afsæt indebærer, at forholdet mellem viden og praktik forstås på en særlig måde, hvor målet med at tilegne sig viden er at kunne interagere med verden på en ny og stadig mere kvalificeret måde. Målet med viden er således at opnå en stadig større kompetence til at forandre praksis.

Det pragmatiske afsæt indebærer videre, at handling rykker i centrum og bliver det centrale. Og her særlig de eksperimenterende og innovative handlinger, som ofte er dynamoen i forskellige former for udviklingsprojekter og processer, men som også er indlejret i hverdagens små handlinger.

Endelig betyder det pragmatiske afsæt en stædig fremtidsorientering og tro på stadig udvikling og forandringer; det som er betegnet socialt håb. Teori og viden bliver på denne måde ikke et mål i sig selv, men derimod et instrument til at forbedre praksis; ofte i en organisatorisk kontekst.

Inden for den pragmatiske tradition arbejder vi yderligere med afsæt i den symbolske interaktionisme, som er særlig kendt for det såkaldte Thomas- teoremet, der siger, at det, der er virkelig for én, bliver virkelig i dets konsekvenser.

Den symbolske interaktionisme bygger i vores tilgang – som primært er inspireret af Herbert Blumer – på 4 grundlæggende principper: (1) Al interaktion er social; (2) Interaktion sker via symboler; (3) Aktiviteter og ikke identitet er bærende og (4) Interaktioner sker i nuet.

Vi anvender både kvalitative og kvantitative metoder

Vi har erfaring med brugen af såvel kvantitative som kvalitative metoder ved gennemførelsen af evalueringer. Ofte i en kombination, hvor fx opfølgende interviews anvendes i forhold til at kvalificere og uddybe dataspor, som er fremkommet via spørgeskemaundersøgelser.