3 evalueringsniveauer

Som udgangspunkt arbejder vi med 3 evalueringsniveauer:

• For det første en målevaluering, hvor der først og fremmest er fokus på at kortlægge, i hvilket omfang projektets gennemførelse faktisk er resulteret i de mål, som er opstillet med projektets effektkæde. Dette evalueringsniveau gennemføres i et samarbejde med den interne evaluering af projektet.
• For det andet et responsivt evalueringsniveau, hvor der fokuseres på at kortlægge de kvalitative årsagsforklaringer bag – og rammebetingelser for – de dokumentere projektresultater.
• Og for det tredje et teoribaseret evalueringsperspektiv, hvor de pointer, der er kortlagt med de øvrige to evalueringsniveauer, forsøges teoretiske uddybet.

Afsæt i forandringsteori

Ved design af den aktuelle evalueringsmetode tager vi afsæt i den konkrete evalueringsopgave og den kontekst, den indgår i. Fx med en prioritering af enten kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder.
Ved opstart af en evalueringsopgave foreslår vi som udgangspunkt, at der udarbejdes en Forandringsteori, der skitserer sammenhængen i fx det evaluerede projekt; med en skelnen mellem hhv. mål, aktiviteter og forventede resultater på kort og langt sigt.
Forandringsteorien skitserer de ”trin på vejen”, der forbinder indsatsen med det ønskede mål. Grundlæggende beskriver forandringsteorien, hvordan en udfordring (A) søges løst gennem (B) en indsats (C), der bidrager med viden (D), der bevirker at man handler (E) på en ny og kvalificeret måde i retning mod målet (F).
Forandringsteorien udgør en form for ”drejebog” for evalueringen. Dels bruges forandringsteorien til at vurdere, i hvilken grad fx et projektet har levet op til de oprindelige forventninger. Og dels gøres den sammenhængsforståelse, som forandringsteorien udtrykker, til genstand for refleksion. Ikke mindst i det sidste ligger evalueringens læringspotentiale.

Dataindsamling

Vi lægger vægt på, at dataindsamlingen i forbindelse med evalueringen ikke alene skal have værdi for selve evalueringen, men også opleves at være produktiv for respondentgruppen. Typisk ved gennem en udforskende metode at skabe refleksion og nye perspektiver hos respondenterne.
Et eksempel på dette kan være valg af en interviewmetode, hvor indsamlet empiri løbende bidrager til en kvalificering af den resterende undersøgelsesdel – og hvor ny empiri også anvendes i forhold til en refleksion over tidligere indsamlet empiri.