Vi har mere end 20 års erfaring med evalueringer

Vi har mere end 20 års erfaring med evalueringer

Evaluering af mere end 160 større udviklingsprojekter

Vi har inden for de sidste 20 år gennemført evalueringer af mere end 160 større udviklingsprojekter; inden for såvel den offentlige som den private sektor.

I er velkommen til at kontakte os for uddybning af disse referencer. Og vi henviser også gerne til kunder, som vi har gennemført evalueringer for.

Som eksempler på igangværende evalueringer kan nævnes:

Transporterhvervets Uddannelser (TUR)

Analyse af transportvirksomheders holdning og forventning til brugen af fjernundervisning i AMU-regi, samt en udviklingsplan for videre implementering af fjernundervisning ved gennemførelse af AMU-uddannelser på transportområdet.

Veluxfonden støtter Sørby Esport

Evaluering af udviklingsprojekt, hvor målet er at styrke unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder ved at tydeliggøre de kompetencer og relationer, som opbygges via de unges engagement i e-sport.

Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS)

Analyse af det fremtidige kompetence- og efteruddannelsesbehov inden for rengøringsbranchen som følge af ”den grønne omstilling”. Analysen skal resultere i forslag til nye AMU-kurser.

Bygherreforeningen

Evaluering af udviklingsprojekt med fokus på at styrke andel af unge, som opnår en erhvervsuddannelse med praktik på store byggerier.