Teoretisk afsæt

Teoretisk afsæt

Vores brug af Realistisk Evaluering baserer sig på principperne bag den videnskabsteoretiske forståelse Kritisk Realisme.

Kritisk Realisme tages der overordnet afsæt i, at virkeligheden indeholder tre domæner.

  • For det første et empirisk domæne, som består af alle vores erfaringer og observationer.
  • For det andet et faktisk domæne, som består af alle de fænomener, som eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted – uanset om de erfares eller ej.
  • For det tredje et virkeligt domæne, som består af alle de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne.

Med denne tredeling bliver det evalueringens vigtigste opgave at kortlægge de strukturer og mekanismer, der genererer observerede fænomener og begivenheder. Og det med afsæt i en såkaldt generativ kausalitet, hvor der ikke kun er fokus på udløsende faktorer, men også på det evaluerede felts potentiale for forandring.

Det er i denne kortlægning den egentlige – primært organisatoriske – læring ligger, og hvor mulighederne for fremtidige handlemuligheder opstår.

Realistisk Evaluering handler med andre ord om mere og andet end en mekanisk registrering af, i hvilket omfang et givent initiativ har realiseret sine forventede mål. Evalueringsmetoden handler også om at skabe ny læring og nye handlemuligheder via refleksion i – og over – egen praksis.

Vores brug af Realistisk Evaluering baserer sig på principperne bag den videnskabsteoretiske forståelse Kritisk Realisme.

I Kritisk Realisme tages der overordnet afsæt i, at virkeligheden indeholder tre domæner.

  • For det første et empirisk domæne, som består af alle vores erfaringer og observationer.
  • For det andet et faktisk domæne, som består af alle de fænomener, som eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted – uanset om de erfares eller ej.
  • For det tredje et virkeligt domæne, som består af alle de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne.

Med denne tredeling bliver det evalueringens vigtigste opgave at kortlægge de strukturer og mekanismer, der genererer observerede fænomener og begivenheder. Og det med afsæt i en såkaldt generativ kausalitet, hvor der ikke kun er fokus på udløsende faktorer, men også på det evaluerede felts potentiale for forandring.

Det er i denne kortlægning den egentlige – primært organisatoriske – læring ligger, og hvor mulighederne for fremtidige handlemuligheder opstår.

Realistisk Evaluering handler med andre ord om mere og andet end en mekanisk registrering af, i hvilket omfang et givent initiativ har realiseret sine forventede mål. Evalueringsmetoden handler også om at skabe ny læring og nye handlemuligheder via refleksion i – og over – egen praksis.