Teoretisk afsæt

Teoretisk afsæt

Et pragmatisk afsæt

Teoretisk arbejder vi med afsæt i det, der er kendt som den amerikanske pragmatisme, og her særlig med John Deweys forståelse af begrebet. Det pragmatiske afsæt indebærer, at forholdet mellem viden og praktik forstås en særlig måde, hvor målet med at tilegnet sig viden er at kunne interagere med verden på en ny og stadig mere kvalificeret måde. Målet med viden er således at opnå en stadig større kompetence til at forandre praksis.
Det pragmatiske afsæt indebærer videre, at handling rykker i centrum og bliver det centrale. Og her særlig de eksperimenterende og innovative handlinger, som ofte er dynamoen i forskellige former for udviklingsprojekter og processer, men som også er indlejret i hverdagens små handlinger.
Endelig betyder det pragmatiske afsæt en stædig fremtidsorientering og tro på stadig udvikling og forandringer; det som er betegnet socialt håb. Teori og viden – fx genereret af analyse og evaluering – bliver på denne måde ikke et mål i sig selv, men derimod et instrument til at forbedre praksis; ofte i en organisatorisk kontekst.

Symbolsk interaktionisme

Den symbolske interaktionisme er måde at forstå den sociale virksomhed, som bygger videre på den pragmatiske tilgang. Den symbolske interaktionisme er særlig kendt for det såkaldte Thomas- teoremet, der siger, at det, der er virkelig for én, bliver virkelig i dets konsekvenser. Den symbolske interaktionisme bygger i vores tilgang – som primært er inspireret af Herbert Blumer – på 5 grundlæggende principper: al interaktion er social; interaktion sker via symboler; aktiviteter og ikke identitet er bærende og interaktioner sker i nuet.
Disse principper får praktisk betydning i en evalueringssammenhæng ved fx den måde, som interviews designes, gennemføres og vurderes på. Men også betydning for de fremadrettede anbefalinger, som evalueringen måtte munde ud i, som ikke bare bliver praktisk orienterede men også ”praktisk” i en særlig forståelse.

Kritisk realisme

Den symbolske interaktionisme fastholder vi i dens oprindelige pragmatiske afsæt ved at koble den til kritisk realisme. Primært som den er beskrevet af Roy Bhaskar. Den pragmatiske intention om at forandre praksis bliver her et spørgsmål om ikke alene at for forholde sig instrumentelt til hverdagslivet, men også et spørgsmål om at forstå og forandre det virkelige domæne, som består af ikke-observerbare strukturer og mekanismer.
En vigtig opgave for evalueringen bliver her at kortlægge de strukturer og mekanismer, der genererer observerede fænomener og begivenh

Et pragmatisk afsæt

Teoretisk arbejder vi med afsæt i det, der er kendt som den amerikanske pragmatisme, og her særlig med John Deweys forståelse af begrebet. Det pragmatiske afsæt indebærer, at forholdet mellem viden og praktik forstås en særlig måde, hvor målet med at tilegnet sig viden er at kunne interagere med verden på en ny og stadig mere kvalificeret måde. Målet med viden er således at opnå en stadig større kompetence til at forandre praksis.
Det pragmatiske afsæt indebærer videre, at handling rykker i centrum og bliver det centrale. Og her særlig de eksperimenterende og innovative handlinger, som ofte er dynamoen i forskellige former for udviklingsprojekter og processer, men som også er indlejret i hverdagens små handlinger.
Endelig betyder det pragmatiske afsæt en stædig fremtidsorientering og tro på stadig udvikling og forandringer; det som er betegnet socialt håb. Teori og viden – fx genereret af analyse og evaluering – bliver på denne måde ikke et mål i sig selv, men derimod et instrument til at forbedre praksis; ofte i en organisatorisk kontekst.

Symbolsk interaktionisme

Den symbolske interaktionisme er måde at forstå den sociale virksomhed, som bygger videre på den pragmatiske tilgang. Den symbolske interaktionisme er særlig kendt for det såkaldte Thomas- teoremet, der siger, at det, der er virkelig for én, bliver virkelig i dets konsekvenser. Den symbolske interaktionisme bygger i vores tilgang – som primært er inspireret af Herbert Blumer – på 5 grundlæggende principper: al interaktion er social; interaktion sker via symboler; aktiviteter og ikke identitet er bærende og interaktioner sker i nuet.
Disse principper får praktisk betydning i en evalueringssammenhæng ved fx den måde, som interviews designes, gennemføres og vurderes på. Men også betydning for de fremadrettede anbefalinger, som evalueringen måtte munde ud i, som ikke bare bliver praktisk orienterede men også ”praktisk” i en særlig forståelse.

Kritisk realisme

Den symbolske interaktionisme fastholder vi i dens oprindelige pragmatiske afsæt ved at koble den til kritisk realisme. Primært som den er beskrevet af Roy Bhaskar. Den pragmatiske intention om at forandre praksis bliver her et spørgsmål om ikke alene at for forholde sig instrumentelt til hverdagslivet, men også et spørgsmål om at forstå og forandre det virkelige domæne, som består af ikke-observerbare strukturer og mekanismer.
En vigtig opgave for evalueringen bliver her at kortlægge de strukturer og mekanismer, der genererer observerede fænomener og begivenh